Fødevaregasser – Rene gasser
Strandmøllen har mange års erfaring med fremstilling af fødevaregasser. Og vi bliver stadig bedre; løbende effektivisering, investering i teknologi og udvidelse af produkt- og produktionskontrol er med til at garantere et godt produkt.
De følgende gasser er de mest anvendte.
|
Gasart
|
Renhed
|
Positivliste / E-nummer
|
|
Carbondioxid
|
99,7%
|
70,28 / E 290
|
|
Nitrogen
|
99,9%
|
70,47 / E 941
|
|
Oxygen
|
99,6%
|
70,48 / E 948
|
Carbondioxid (CO2, Kuldioxid, Kulsyre)
Carbondioxid tilsættes for at fortrænge ilt. Carbondioxid kan endvidere ændre pH-værdien i produktet og samtidig hæmme bakterievækst. Slutteligt kan carbondioxid binde vand, hvilket gør carbondioxid egnet i blandinger til en række fugtfølsomme produkter.
Nitrogen (N2)
Nitrogen tilsættes ligeledes for at fortrænge ilt. Nitrogen er mindre temperaturfølsom end for eksempel carbondioxid. En ren nitrogenatmosfære er især velegnet til tørprodukter. Nitrogen er en inaktiv gas og forårsager derfor ingen forandringer i de pakkede produkter.
Oxygen (O2)
Oxygen tilsættes typisk for at hæmme væksten af anaerobe-mikroorganismer. Oxygen øger eller bevarer den røde farve i fersk kød. Oxygen anvendes ikke i ren form, men altid som komponent i en blanding.
Udover ovennævnte gasser tilbyder vi følgende emballeringsgasser:
Argon (Ar) – (E 938)
Helium (He) – (E 939)
Dinitrogenoxid (N2O) – (E 942)
Hydrogen (H2) – (E 947)
Har du brug for andre gasser – for eksempel ethylen - så er Strandmøllen selvfølgelig også leveringsdygtig.
Strandmøllens produkter er omfattet af en grundig kvalitetskontrol. Det kontrolleres, at gasserne er i overensstemmelse med Levnedsmiddelstyrelsens krav til tilsætningsstoffer og kravene i vort ISO 9002-system.
|