![]() Medicinske gasserI behandlingen af mennesker på hospitaler, i hjemmeplejen, hos læger og tandlæger spiller vores gasser en væsentlig rolle. Og netop her er kravene til kvalitet og leveringssikkerhed ekstra høje. Bl.a. derfor er medicinske gasser i dag blevet klassificeret som et lægemiddel. Det drejer sig om lattergas (dinitrogenoxid), oxygen på flasker og flydende oxygen på tank. Strandmøllen har derfor valideret hele sit produktionsapparat efter de gældende lægemiddelstandarder – og har Markedsføringstilladelse på disse produkter. Det betyder at vores personale har gennemgået træning i GMP (Good Manufacturing Practice), således at de kender alle regler og de kritiske aspekter og de mulige farer for patienterne. Der er specifikt ansat personale til at håndtere kontrol (QA) og frigivelse (QP). Det betyder også at al lægemiddelproduktion foregår i separerede lokaler, alle flasker befinder sig i specielt dedikerede områder i processen, tomme, klargjorte, under fyldning, karantæne og frigivne. Alt udstyret er kvalificeret og kalibreret. For selve opbevaringen betyder det, at små flasker skal opbevares indendørs, der skal anvendes FIFO, flasker skal være rengjort ved udlevering og beskyttet mod vejrlig under transport. For bl.a. at sikre sporbarhed er dokumentationen enorm. Det drejer sig om bl.a. instruktioner, specifikationer, batchjournaler, produktions- og træningslogs. For at udlevere medicinske gasser kræves der også en speciel tilladelse som på alle andre lægemidler. Strandmøllens egne afdelinger har denne tilladelse, samt alle vores datterselskab Medical Danmarks afdelinger. Udover at levere oxygen til indåndingsformål og lattergas til bedøvelse, leverer Strandmøllen også andre gasser til sundhedssektoren. Det er f.eks. flydende nitrogen til nedfrysning af f.eks. vævsprøver, kuldioxid til maveoperationer, lasergas til øjenoperationer. Da disse produkter ikke direkte hjælper med at helbrede mennesker, er de ikke klassificeret som lægemidler. Da Strandmøllen alligevel ønsker at tilbyde sine kunder inden for dette område samme sikkerhed, har vi introduceret en Pharmaceutisk produktlinie – PharmaLine, som indeholder alle ovenstående produkter. Derudover leverer vi kalibreringsgasser til analyseudstyr og blodgasmåleudstyr. Også redningskorps og brandvæsen benytter vores gasser til brug i nødhjælpsudstyr.
Hvis du vil høre mere om hvad Strandmøllen kan tilbyde, er du velkommen til at kontakte en af vore konsulenter via vort kundeservicecenter på telefon 701 02 107 eller send os en e-mail.
|
|||||||||||




