Kuldioxid gasflasker ovenfra med ventil. Standardflasker i kvalitet, til produktion af øl, kalibrering med mere Fadøl fremstillet med kuldioxid. Køb gas til kalibrering, laparoskopi, og produktion af øl

HVAD ER
KULDIOXID?​


Kuldioxid, med den kemiske formel CO2, er en gas, som indgår i naturens kredsløb og spiller en central rolle for Jordens temperatur og plantevækst. Kuldioxid er en drivhusgas, som mindsker varmestrålingen fra jorden, og er nødvendig for planternes fotosyntese. Som følge af emissioner fra afbrænding af fossile brændstoffer og ændringer i arealanvendelsen er kuldioxidindholdet i atmosfæren gradvist steget. Da målingerne startede i 1958, var indholdet 315 ppm (parts per million). I 2022 er der målt 421 ppm. Stigningen i kuldioxidindholdet forbedrer atmosfærens evne til at opvarme jordens overflade, den såkaldte drivhuseffekt, og derved bidrage til en stigning i Jordens gennemsnitstemperatur.   

 

 

HVAD BRUGER MAN
KULDIOXID TIL?

 

Kuldioxid er en af de to gasser, som har flest forskellige anvendelsesområder inden for flest forskellige brancher og industrier. Man bruger den fx til
 

  • kalibrering
     
  • brandslukning
     
  • drikkevandsbehandling
     
  • MA-pakning af fødevarer
     
  • laparoskopi (kikkertkirurgi)
     
  • laserskæring og lasersvejsning
     
  • produktion af planter i væksthuse
     
  • styring af oxygen-niveau i celledyrkning
     
  • bedøvelse og aflivning af mink og fjerkræ
     
  • køling af æg og sæd på fertilitetsklinikker
     
  • fremstilling af læskedrikke, danskvand og øl
     
  • MIG- og MAG-svejsning som beskyttelsesgas.
     

Gassen bruges naturligvis også til produktion af tøris, som du kan læse mere om her.

VI TILBYDER KULDIOXID I FØLGENDE KVALITETER


Strandmøllen fremstiller i flere kvaliteter baseret på forskellige behov. Kuldioxid og kuldioxidblandinger markedsføres under følgende varemærker.

HVORDAN PRODUCERES
BÆREDYGTIGT KULDIOXID

 

Strandmøllen producerer bæredygtigt kuldioxid (GO’CO2) ved at genvinde og genanvende al kuldioxid fra et af verdens største biogasanlæg, hvor det er et naturligt restprodukt.
I vores anlæg gennemgår kuldioxiden en kompleks syv-trins rensningsproces med filtrering, vask og tørring for at fjerne urenheder. Kuldioxiden bliver derefter komprimeret og derefter destilleret og kondenseret. Til sidst afkøles og fyldes i lagertanke.

 


SÅDAN KAN VI LEVERE

KULDIOXID


Strandmøllen tilbyder forskellige leveringsmuligheder for flydende kuldioxid.
 

FLASKER: Standardflasker fås i størrelser fra 5 til 50 liter. En 5-liters flaske indeholder 3,7 kg CO2 og en 50-liters flaske indeholder 37,5 kg.
 

BATTERIER: Et standardbatteri består af 12 sammensatte 50-liters flasker indeholder 450 kg kuldioxid. Der findes også mindre batterier, som indeholder 234 kg og består af 9 sammenkoblede 40 liters flasker.
 

TANKE: Strandmøllen tilbyder stationære kryotanke i størrelser fra 10 til 60 m3 for at imødekomme kundens behov. Vi udarbejder kravspecifikationer, designer, installerer, træner og tilbyder service.


 

SÅDAN KAN VI LEVERE GASBLANDINGER MED
KULDIOXID
 

FLASKER: Standardflasker fås i størrelser fra 5 til 50 liter. Trykket varierer fra 150 bar og opefter afhængig af sammensætningen af gasblandingen.
 

BATTERIER: En standardbatteri består af 12 indbyrdes forbundne 50 liters flasker. Trykket varierer fra 150 bar og opefter afhængig af sammensætningen af gasblandingen. Gasblandinger med kuldioxid og argon tilbydes også i XL-batteri bestående af otte sammenkoblede 80-liters flasker med et tryk på 300 bar.

 

FIND GASSPECIFIKATIONEN 
FOR KULDIOXID


I din gasspecifikation finder du ikke kun nyttig viden om gassens egenskaber, men også information som kan være differentierende for anvendelsen af gassen.

Du kan se og downloade alle gasspecifikationerne for kuldioxid her.

FÅ EN MERE BÆREDYGTIG FORSYNINGSKÆDE  
MED GO' CO2


Når du køber GO' CO2, så sikrer du ikke kun en mere bæredygtig forsyningskæde - du bidrager samtidig, til at formindske mængden af CO2 produceret på fossil energi. Læs mere i vores brochure.

 

MERE OM
ANVENDELSESOMRÅDER


Kuldioxidens egenskaber gør den velegnet til en række forskellige anvendelsesområder. Det er meget udbredt som et miljøvenligt kølemiddel (R744) i både køle- og fryseanlæg samt varmegenvinding og klimaanlæg. I fødevareindustrien bruges den i alle dens former til afkøling og hurtigfrysning. Tøris bruges også til køletransport. Ved emballering og pakning af fødevarer i en modificeret atmosfære (MA) for længere holdbarhed, anvendes gasblandinger med kuldioxid i kombination med nitrogen eller oxygen. Kulsyreholdige drikke fremstilles ved at tilsætte kuldioxid under tryk. Bryggerier bruger gassen til at fjerne luft fra flasker og dåser under aftapningen. I drivhusdyrkning og vertikale landbrug bruges det til at stimulere væksten. Et andet anvendelsesområde er pH-justering af proces- og spildevand.

 

I metalbearbejdningsindustrien anvendes kuldioxid som aktiv beskyttelsesgas ved MAG-svejsning, normalt i blandinger med argon. Gassens funktion er at beskytte smeltet metal mod kontakt med luft for at forhindre dannelse af oxider og nitrit, hvilket ville resultere i en dårlig svejsning. Gassen er også et velegnet slukningsmiddel til brande i væsker, gasser, plast og strømførende udstyr. Da den i flydende form sprøjter ud af dysen, bliver den til en meget kold blanding af gasformig og fast kuldioxid, som både kvæler og afkøler ilden. Kuldioxid i form af tøris bruges som sprængmiddel. Fordelene ved denne sprængningsmetode er, at tøris ikke slider på det underliggende materiale, og at det sublimerer uden at efterlade rester.

 

I sundhedsvæsenet bruges kuldioxid til at forbedre tilgængelighed og synlighed ved laparoskopi (intervention med kikkertkirurgi) og endoskopi undersøgelser. Gassen bruges også i laserkirurgi og cellekultur. Flydende kuldioxid bruges til kryoterapi. Tøris bruges til afkøling af vacciner og medicin og til køletransport af varmefølsomme laboratorieprøver. En gasblanding indeholdende kuldioxid bruges som inhalationsgas i astmabehandling og til at behandle kulilteforgiftning.