Sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen har meget høje krav til kvalitet, dokumentation og ikke mindst leveringssikkerhed på medicinske gasser, for en tryg og korrekt behandling er afgørende, når du oplever sygdom eller får et akut behov for hjælp.
Det betyder naturligvis, at vores produktionsapparat er valideret til fremstilling af lægemidler efter gældende standarder. Derudover har vi markedsføringstilladelse på vores Medicinsk Oxygen Strandmøllen (komprimeret og kryogent), Medicinsk Dinitrogenoxid Strandmøllen og LATOX MED LINE® (50 % oxygen, 50 % lattergas).
GASSER FOR LIVET
MED LINE® er vores gaskoncept til sundhedsvæsenet, som blandt andet omfatter ovenstående gasser samt uddannelse af personale, distribution i henhold til GDP-reglerne og service af dit udstyr.
Gaskonceptet henvender sig særligt til
- sygehuse og andre sundhedsinstitutioner, der bruger gasser til diagnosticering såvel som behandling
- forsvar og redningstjeneste, som anvender gasser i forbindelse med iltforsyning og akut smertelindring
- tandlæger, der bruger gasser til beroligelse og bedøvelse
- dyrlæger, som anvender gasser til behandling af kulilteforgiftning og luftvejssygdomme.
MED LINE® er med andre ord gasser for livet.