PERSONALEFORENINGEN O2PI

- bygger bro, så sammenhold kan gro. 

Der er i Strandmøllen en lang tradition for at mødes til sociale arrangementer uden for arbejdstid, så vi lærer hinanden bedre at kende på tværs af afdelinger og derigennem styrker vores fællesskabsfølelse og sammenhold.

I den forbindelse spiller vores personaleforening en værdifuld rolle, da den støtter op om og skaber rammerne for de sociale arrangementer, som blandt andet kan være

  • kanoture

  • foredrag

  • madaftener

  • bowlingture

  • biograf- og teaterture

  • vandreture og orienteringsløb.

Disse arrangementer er lagt op til at være på medlemmernes eget initiativ, hvor de selv planlægger og afholder arrangementerne med støtte fra O2Pi. Det giver nemlig en enestående mulighed for arrangementer af alle slags og for enhver smag. Eneste kriterium er, at medlemmerne har ansøgt og fået godkendelse inden igangsættelse.

Årets tilløbsstykke er den store sommerfest, som løber af stablen den første weekend i september. Det er det eneste arrangement, der altid er fast, og det er altid bestyrelsen, som står for at arrangere det.
 

SAMMENHOLD OG TRIVSEL

Personaleforeningens sociale arrangementer er med til at styrke vores relationer, fordi vi lærer hinanden at kende både som kolleger og som mennesker. Her får vi eksempelvis sat ansigt på den nye kollega, deler sjove oplevelser sammen, engagerer os i hinanden og hygger os sammen i uformelle rammer.

Det bringer samtidig en masse positivt med sig i hverdagen, hvor vi hver især får lettere ved at samarbejde, løfte i flok og kommunikere med hinanden. Det bliver ganske enkelt sjovere at gå på arbejde, og vi bliver bedre kolleger for hinanden.
 

GAVER

O2Pi er ikke kun en social forening, men står også for uddeling af gaver i forbindelse med jubilæer, bryllupper, runde fødselsdage, barsel, sølvbryllupper mm.

ER DU VORES NYE KOLLEGA?

Vi er altid på udkig efter nye talenter, der har lyst til at udvikle Strandmøllen og bidrage til det gode kollegaskab både i og uden for arbejdstiden. Vi slår løbende ledige stillinger op, og hvis vi ikke har en ledig stilling, der matcher dine ønsker og kompetencer, så er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

HVORDAN ER KULTUREN I STRANDMØLLEN?

Læs, hvad vores forskellige medarbejdere svarer, og hvad de holder mest af ved deres arbejde.