Lægemiddelgasser

Der hersker ingen tvivl om, at høj kvalitet, sporbarhed, klar dokumentation og ikke mindst fokus på patientsikkerhed er fuldstændig afgørende for gasser til lægemiddelindustrien.

Vi har derfor valgt at udvikle vores MED LINE ®-koncept rundt om disse faktorer, så du altid kan være tryg ved din forsyning.

HVAD ER MED LINE ®?

MED LINE ® består udelukkende af gasser til medicinsk brug og er klassificeret som lægemiddel, hvilket enten kræver en markedsføringstilladelse eller en udleveringstilladelse. Desuden opfylder gasserne Lægemiddellovens §2 i anvendelse.

MEDICINSK PRODUKTION

Vores lægemiddelproduktion foregår i separate lokaler, og alle flasker befinder sig i specielt dedikerede områder i produktionsprocessen: tomme, klargjorte, under fyldning, karantæne og frigivne. For god ordens skyld inspiceres vores allerede godkendte produktionsanlæg jævnligt af Sundhedsstyrelsen.

Vi sikrer derudover sporbarhed lige fra råvare til færdigvare via dokumentation for hver enkelt fremstillingsbatch. Kort sagt lever vi op til best practice inden for såvel fremstilling som distribution af lægemidler.