KVIK TOP®-flasker med medicinsk oxygen

Vi har som leverandør til det danske sundhedsvæsen vores daglige gang på adskillige sygehuse og derfor også et indgående kendskab til blandt andre portørernes og sygeplejerskernes arbejde, som vores KVIK TOP ®-flasker med medicinsk oxygen tager udgangspunkt i.

PATIENTSIKKERHED I FOKUS

KVIK TOP ®-flaskerne har integrerede regulatorer, som gør det både nemt og hurtigt at indstille dem til det nødvendige oxygenforbrug for de enkelte patienter. Ja, der er faktisk 11 faste indstillinger af flow fra 0,25 liter til 25 liter pr. minut. Flaskerne har desuden lynkobling, så de kan tilsluttes blandt andet respiratorer og kuvøser, ligesom det også er muligt at koble dem til oxygenterapi.

Derudover er der tale om letvægtsflasker, som er nemme at håndtere for såvel sygeplejersker som patienter. Flaskerne har også beskyttelseskapper med bøjler, som beskytter mod slag og gør det muligt at hænge flaskerne på fx senge.