GO' CO2 har 1-års fødselsdag

Efter flere års forberedelse kørte vi sidste sommer de første tons GO’ CO2 ud til vores kunder fra vores nye CO2-fabrik i Korskro ved Esbjerg.

Som nogen af de første i verden begyndte vi nemlig at producere bæredygtig CO2 af høj kvalitet ved at genanvende CO2 fra verdens største biogasanlæg, hvor den er et naturligt restprodukt.

Det gav ikke kun vores kunder mulighed for at inkorporere bæredygtighed tidligt i deres værdikæder. Det styrkede samtidig forsyningssikkerheden, da vores produktion kan dække 25 % af det danske CO2-forbrug, hvilket sikrede især bryggerier og producenter af læskedrikke mod de efterhånden tilbagevendende forsyningskriser, som de seneste somre bød på.

GO’ CO2 I POWER-TO-X-PROJEKTER

Det er ingen hemmelighed, at vores kunder lige fra energisektoren til levnedsmiddelindustrien har taget godt imod GO’ CO2. De er især tilfredse med det bæredygtige element, dens tilgængelighed og ikke mindst kvaliteten, som vi opretholder gennem vores stabilisering af produktionsprocesserne og driften samt et stort antal analyser før frigivelse.

Herudover har GO’ CO2 nu også fundet vej ind i forskningsverdenen, hvor den bruges i blandt andet Power-to-X-projekter, som fokuserer på den grønne omstilling væk fra fossile brændstoffer.

Her kombinerer forskerne brint produceret på elektrolyse og GO’ CO2 for at producere E-fuels, der kan anvendes som drivmiddel i den tunge transport. Det er processer og metoder, som allerede nu er ved at blive gennemført i større skala – senest med det nye, danske konsortiums planer om meget store elektrolyseanlæg i hovedstadsområdet.

Hvis du endnu ikke er skiftet til GO’ CO2, så har du mulighed for at gøre det i den kommende tid. Vi optimerer nemlig vores CO2-anlæg, så der kommer endnu større kapacitet.

 

21. juli 2020