Her kan du få et kort overblik over vores forskellige produktkoncepter til forskellige formål og downloade vores brochurer for uddybende information.
Er du i tvivl om, hvilke der er relevant for dig, så kontakt os endelig. Vi vil hellere end gerne vejlede dig.
TECH LINE er for svejsere, der har brug for standardgasser til flere forskellige formål frem for blot til specialistopgaver. Her får du ikke unødvendigt høje renhedsgrader, men derimod mulighed for at bruge standardgasserne til fx TIG-, MIG- og MAG-svejsning eller som beskyttelsesgas eller baggas.
PRO LINE® er for specialister i svejsning og skæring, som vil levere en højere kvalitet på deres opgaver og samtidig opnå en tidsbesparelse. PRO LINE® indeholder nemlig renhedsgrader op helt op til 99,998%, som bidrager til en højere svejsehastighed, større indtrængning i dit materiale og minimerer dit sprøjt. Du får med andre ord hurtigere en flottere finish og behøver kun at bruge minimal tid på efterbehandling.
LAZER LINE® er for brugere af laserinstallationer, som ønsker længere levetid på deres lasere og ikke mindst en højere produktivitet under svejsning og skæring. Her får du nemlig højrene gasser med et minimalt indhold af kritiske urenheder, som sikrer en højere udgangseffekt fra din laser og en stabil energiudladning i resonatorrøret.
FOOD LINE® er for virksomheder, der producerer, køler, fryser eller pakker sine fødevarer i modificeret atmosfære. Her kan du ved hjælp af naturens egne ingredienser – nemlig gasserne – forlænge fødevarernes holdbarhed og samtidig mindske dit behov for kemiske konserveringsmidler. FOOD LINE® sørger desuden for at bevare dine fødevarers æstetik, smag og ikke mindst ernæring. Godkendt af Fødevarestyrelsen.
LAB LINE® er for laboratorier, som ønsker højere renhedsgrader og omfattende dokumentation. LAB LINE® indeholder nemlig renhedsgrader på helt op til 99,9999%, som vi løbende sikrer og bevarer via vores strikse kvalitetskontroller. Du har desuden mulighed for at spore samtlige gasser fra vores produktion lige fra råvare til færdigvare ved hjælp af instruktionerne, specifikationerne, batchjournalerne samt produktions- og træningslogs.
MED LINE® er for healthcare og andre medicinske aktører, som hver dag plejer, forebygger, diagnosticerer og behandler patienter i det danske sundhedsvæsen. Her er patientsikkerheden i centrum, så du kan naturligvis spore samtlige gasser fra råvare til færdigvare ved hjælp af instruktionerne, specifikationerne, batchjournalerne samt produktions- og træningslogs. MED LINE® efterlever desuden GMP- såvel som GDP-reglerne og er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
PHARMA LINE® er for den farmaceutiske industri til fremstilling af lægemidler samt til humant brug inden for healthcare, hvor kravene til patientsikkerhed, kvalitet og ikke mindst sporbarhed er høje. PHARMA LINE® klassificeres ikke som et lægemiddel, men efterlever GMP- såvel som GDP-reglerne og overholder naturligvis kravene i Dansk Lægemiddelstandarder og den Europæiske Farmakopé. Du kan i den forbindelse spore hver enkelt gas fra råvare til færdigvare via instruktioner, specifikationer, batchjournaler samt produktions- og træningslogs.