EGENSKABER

Gassen blev opdaget i 1766 af den engelske kemiker og fysiker Henry Cavendish, som fandt ud af, at en brændbar gas udvikles, når metaller opløses i syrer. Senere observerede han, at der dannes vand, når gassen brændes. Det nyopdagede grundstof fik derfor navnet hydrogen, som betyder vanddanner på græsk, men i Danmark er det dog også meget normalt at benytte betegnelsen brint.

Brint er en farveløs, lugtfri og ikke-giftig gas, som er meget brandfarlig. Det brænder i luften med en næsten usynlig og lyseblå flamme. Sammen med ilt danner den en, ved antændelse, voldsomt eksplosiv gas. Brint har en høj tendens til at lække, spredes hurtigt i luften og kan nemt trænge ind i andre materialer. Dens massefylde er kun en fjortendedel af luft. I tilfælde af en utæthed stiger den derfor hurtigt til vejrs, og ved tømning af rørsystemet kan det blive liggende i høje punkter og blindgyder. Brint har bedre varmeledningsevne end andre gasser og et meget lavt kogepunkt, -253°C ved atmosfærisk tryk.

Brint har nogle unikke egenskaber, som gør det til en vigtig spiller i mange industrier og teknologier. Dens lave densitet og høje energiindhold pr. masseenhed gør den til en ideel energibærer, især i forbindelse med brændselsceller og fremtidens grønne energiteknologier. Når brint anvendes i brændselsceller, reagerer den med ilt og danner elektricitet, varme og vand som det eneste restprodukt, hvilket gør den til en ren og miljøvenlig energikilde. Dette har gjort brint til et attraktivt valg i udviklingen af bæredygtige transportløsninger og energilagring.

I takt med den stigende interesse for grøn brint, forskes der intenst i at producere brint på en bæredygtig måde. Traditionelt fremstilles brint ved dampreformering af naturgas, hvilket medfører CO2-udledninger, men nye teknologier, som elektrolyse af vand, hvor elektricitet splitter vandmolekylerne i brint og ilt, har potentiale til at producere brint uden CO2-udslip, hvis elektriciteten stammer fra vedvarende energikilder som vind eller sol. Denne såkaldte grønne brint forventes at spille en nøglerolle i fremtidens energiomstillinger og kan være en vigtig løsning i at reducere de globale CO2-udledninger, samtidig med at den understøtter energisystemer, der kræver stor fleksibilitet og lagringskapacitet.

Brintens rolle som energibærer rækker også ud over brændselsceller. Gassen kan lagres og transporteres over store afstande, hvilket gør den til et vigtigt element i fremtidens energiinfrastruktur. Brint kan omdannes til flydende form ved ekstremt lave temperaturer eller lagres under højt tryk i gasform, hvilket gør det muligt at opbevare store mængder energi i kompakte beholdere. Denne fleksibilitet i opbevaring og transport er afgørende for at kunne integrere vedvarende energikilder som sol og vind i energiforsyningen, da brint kan bruges til at lagre overskydende energi fra disse kilder og frigives, når behovet opstår. Dette gør brint til en central komponent i fremtidens energilagringsløsninger, især i perioder med fluktuerende energiproduktion.

MERE OM
ANVENDELSESOMRÅDER

Brint er en alsidig gas som med stor sandsynlighed kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtidens energiomstilling. Brint, også kaldt hydrogen, har den fordel, at det er rent og effektivt som brændstof. Det kaldes rent da det ikke producerer klimaskadelige emissioner når det forbrændes. Det eneste biprodukt er vanddamp. Vanddamp er ikke en skadelig drivshusgas og påvirker ikke klimaet ligesom for eksempel carbondioxid (CO₂), som er den drivshusgas der produceres ved forbrænding af fossile brændstoffer. Brint er desuden meget velegnet som brændstof, idet det har en højenergitæthed. Dette betyder, at en given mængde brint indeholder meget mere energi end en tilsvarende mængde brændstof. Der kan produceres meget energi fra et lille volumen. 

Brint bruges primært som råmateriale til fremstilling af ammoniak, methanol, saltsyre og andre vigtige kemikalier. Store mængder bruges også i olieraffinaderier til fjernelse af svovl og omdannelse af tunge fraktioner til lettere, mere efterspurgte fraktioner gennem hydrocracking. Brint benyttes i mange industrier, blandt andet i fødevareindustrien og i metalindustrien. I fødevareindustrien bruges det til hydrogenering af animalske og vegetabilske olier. I metalindustrien bruges gassen til varmebehandling, ovnlodning, elektrodesvejsning og plasmaskæring. Gassen benyttes også til at skabe en reducerende atmosfære ved glas- og keramikfremstilling.

BRINT I 
FORSKELLIGE INDUSTRIER

Gassen bruges som brandstof til både brintbiler med forbrændingsmotorer og elektriske køretøjer drevet af brændselsceller. I brændselscellerne genereres elektricitet gennem en elektrokemisk reaktion mellem brint og ilt, hvorved der dannes vand. Udvikling af brændselscellesystemer til skibe og fly er også i gang. Flydende brint bruges som brændstof til raketmotorer. Gassens gode varmeledningsevne udnyttes ved køling af generatorer. I laboratorier bruges det som højrent produkt til kalibrering og analyser.