EGENSKABER

Under normale forhold er ilt en farveløs og lugtfri gas. Gassen er ikke brændbar, men brandnærende. Risikoen for brand som følge af gnistdannelse, eller selvantændelse af materialer som olie og fedt, stiger markant selv ved en moderat stigning i iltindholdet i luften. Ilt er et stærkt oxidationsmiddel, som danner stabile forbindelser med de fleste andre grundstoffer. Ved atmosfærisk tryk og temperaturer under -183°C er oxygen en svag blå væske.

Oxygen er en livsvigtig gas for alle levende organismer. Gassen er essentiel i en række forskellige industrielle processer ligesom, at det er en vigtig komponent i den luft vi indånder. 

MERE OM
ANVENDELSESOMRÅDER

Ilt har mange anvendelsesmuligheder, som er baseret på gassens oxiderende og livsopretholdende egenskaber. 

TEKNISK OXYGEN

Ved metalbearbejdning bruges ilt til applikationer som lodning, gassvejsning, gasskæring, laserskæring og plasmaskæring. I gassvejsning og flammeskæring anvendes ilt som brandgas for at skabe en højtemperaturflamme, der kan smelte og skære igennem metaller præcist og hurtigt. Denne proces er afgørende i industrier som byggeri og metalforarbejdning, hvor præcision og effektivitet er nødvendige.

I stålindustrien bruges oxygen til at sænke kulstofindholdet i ovnen (hvor stålet smeltes) ved at oxidere en del af kulstofindholdet til kuldioxid. Hvis kulstofindholdet er for højt, bliver stålet skørt. Forbrænding af energigasser med ilt i stedet for luft i højtemperaturprocesser som opvarmning, og smeltning af metaller og glas fører til lavere brændstofforbrug, højere produktivitet og reducerede emissioner.

I metallurgiske processer bruges ilt til at øge forbrændingstemperaturen i smelteovne, hvilket fremskynder smeltning af metaller og fjerner urenheder. Denne teknik øger produktiviteten og gør energiforbruget mere effektivt i produktionen af stål og andre metaller.

MEDICINSK OXYGEN

I sundhedsvæsenet er ilt et livsvigtigt lægemiddel, der bruges i anæstesi, ventilatorbehandling og behandling af patienter, der lider af akut eller kronisk iltmangel. En anden vigtig metode indenfor sundhedsvæsnet er iltbehandling af patienter med nedsat lungefunktion.

På hospitaler anvendes ilt til akut behandling af patienter med lungesygdomme som lungebetændelse og KOL. For hjemmepatienter med kroniske tilstande som KOL kan iltbehandling forbedre vejrtrækningen og livskvaliteten ved at opretholde et stabilt iltniveau i blodet. Oxygen bruges også i helingsprocessen efter en hospitalsoperation. 

Medicinsk oxygen kommer i to forskellige former, komprimeret (gasformig) og kryogen (flydende). Komprimeret oxygen er farveløs, lugtfri og smagløs og bruges ved inhalation. Kryogen oxygen er lyseblå i farven. Ilt bruges også i trykkamre til behandling af dykkersyge og kulilteforgiftning.

I FORSKELLIGE INDUSTRIER

Oxygen anvendes bredt på tværs af mange industrier, hvor gassens egenskaber bidrager til både kvalitet, effektivitet og sikkerhed. I papirindustrien spiller oxygen en central rolle i blegning af papirmasse, mens bilindustrien anvender nøje sammensatte gasblandinger med oxygen og nitrogen som kalibreringsgasser i forbindelse med udstødningsforsøg. Også i dambrug udnyttes oxygenens livsnødvendige egenskaber, hvor ilt tilsættes vandet for at sikre et højt iltindhold og gode levevilkår for fiskene.

Inden for bryggeribranchen bruges oxygen til at understøtte og fremskynde gæringsprocessen, og i fødevareindustrien indgår gassen i flere sammenhænge. Her anvendes den blandt andet sammen med kuldioxid ved emballering af fødevarer i modificeret atmosfære (MA-pakning), hvor den rette sammensætning af gasser kan forlænge holdbarheden og bevare produktets kvalitet. Samtidig spiller oxygen en afgørende rolle for fødevarernes farve, smag og tekstur, når mængden tilpasses korrekt.

I laboratorier benyttes oxygen med høj renhed til præcise kalibreringer og analyser, mens gassen også indgår i åndedrætsgasser til dykkere. Inden for den kemiske industri anvendes oxygen desuden i fremstillingen af en række kemiske produkter, herunder plast og tekstiler, hvor den er en vigtig del af produktionsprocessen.

MERE OM
OXYGEN

Ved jordoverfladen optræder frit oxygen normalt som en diatomisk gas med den kemiske betegnelse O2. En mindre almindelig, ustabil form for ilt er ozon med triatomare molekyler og den kemiske betegnelse O3.

Ilt blev opdaget i begyndelsen af 1770'erne af den svenske farmaceut Carl Wilhelm Scheele og den engelske kemiker Joseph Priestley. Da de uafhængigt af hinanden opvarmede kviksølvoxid blev der dannet en gas, som viste sig at kunne opretholde forbrænding, og som var essentiel for alt dyreliv. Det nyopdagede grundstof fik navnet oxygen, hvilket betyder syredannende på græsk, fordi det fejlagtigt blev antaget at være nødvendigt for dannelsen af alle syrer.