KØLEGASSER

- til fx køleskabe, frysere og aircondition.

FRA CFC TIL HCFC OG HFC

De velkendte CFC- og HCFC-gasser var tidligere de mest brugte kølemidler i blandt andet køleskabe, men er i dag udfaset, fordi de er særdeles skadelige for vores ozonlag (ODP). De er nu erstattet af HFC-gasser, som er et mere miljøvenligt alternativ, da de trods deres høje GWP-værdi ikke har samme skadelige påvirkning på ozonlaget.

GWP-værdien er et udtryk for kølegassernes potentielle påvirkning af den globale opvarmning set over 100 år. Det forsøger vi at tage højde for i forbindelse med HFC-gasserne ved udelukkende at samarbejde med leverandører, som genanvender og udnytter gamle kølegasser miljømæssigt korrekt.

GO' CO2 - ET BÆREDYGTIGT KØLEMIDDEL

CO2 er med sin lave GWP-værdi allerede mere miljøvenlig end HFC-gasserne, men vi har valgt at gå et skridt videre. Vi står nemlig bag GO’ CO2 (R744), som er et bæredygtigt alternativ til den almindelige CO2.

Det skyldes, at GO’ CO2 stammer fra vores cirkulære produktionsanlæg, hvor vi genanvender CO2 fra biogasproduktion og fører det igennem en kompleks rensningsproces, så det blandt andet kan bruges inden for healthcare og i fødevarer. Det har med andre ord en forsvindende lille GWP-værdi og en ODP-værdi på nul.

GO’ CO2 har som kølemiddel en lav viskositet, god varmeoverførsel og er stabil ved tryktab, hvilket er med til at sikre en høj ydeevne afhængigt af din applikation og omgivende temperaturer.

SORTIMENT AF KØLEGASSER

Vi kan på forespørgsel levere et bredt udvalg af HFC-gasser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 517/2014, heriblandt

  • R-23

  • R-32

  • R-134A

  • R-404A

  • R-407A

  • R-410A

  • R-417A.

Vi kan desuden levere halogenfrie kølemidler samt HFO- og HFO-/HFC-blandinger. Det drejer sig blandt andet om

  • R-170 (halogenfri)

  • R-290 (halogenfri)

  • R-600a (halogenfri)

  • R-1270 (halogenfri)

  • R-448A (blanding)

  • R-449A (blanding)

  • R-450A (blanding)

  • R-452A (blanding).

OVERVEJER DU AT KØBE KØLEGASSER?

Få råd og vejledning af vores gaskonsulenter i dag.

KONTAKT OS