Akutlevering uden for normal åbningstid

Har du akut behov for en gaslevering udenfor vores normale åbningstid som er 8.00 -16.00, kan vi naturligvis også klare dette. 

Hvornår kan jeg kontakte Strandmøllen eller få akutlevering?

Der findes forskellige typer af hændelser eller årsager, som vi betragter som akut. 

Ring omgående på tlf. 701 02 107 hvis f.eks.: 

  • Du ringer fra et hospital eller lignende og mangler akut produkt til en patient
  • Du køber lægemidler hos Strandmøllen og har en klage vedrørende lægemiddelproduktet eller en bivirkning
  • Du har gasflasker, der er involveret i ulykke eller brand.
  • Du er kunde som bruger gas som beskyttelse i en produktion eller proces.
  • Du er kunde, der har en tank, der blæser gas ud ukontrolleret.

Ovenstående skal ses som eksempler. Der kan være andre akutte tilfælde eller hændelser.

Øvrig levering uden for åbningstid

Strandmøllens åbningstid er mellem 8.00 og 16.00. Som udgangspunkt leverer vi din gas i dette tidsrum .

Hvis du i akutte og sjældne tilfælde mangler gas, kan du mod betaling af ekstra gebyr, benytte ovenstående nummer for levering efter kl. 16.00 på hverdage og i weekender.

Hvem får du kontakt med på ovenstående nummer

Uden for normal åbningstid vil du få oplyst et nummer til vores datterselskab Medical Danmark. De har telefonvagt 24 timer i døgnet. Telefonvagten vil spørge ind til dit problem og sørge for, at du hurtigst muligt bliver kontaktet af en person fra Strandmøllen.