Da muligheden opstod for at starte egen virksomhed, greb de to stiftere, Casper og Peder, chancen og startede CP Stål i Otterup på Fyn. Med flere års erfaring fra stålbranchen og et stærkt makkerskab bag sig så de et hul i markedet, og producerer nu alt fra mindre specialopgaver til større stålkonstruktioner. 

I dag tæller virksomheden seks fastansatte medarbejdere og to lærlinge, mens der tilknyttes ekstra ressourcer ved behov.
 

Hurtigt fra idé til færdigt produkt

CP Stål løser en bred vifte af opgaver for både private kunder, boligforeninger og virksomheder. Det kan være terrasser, bordplader, altaner, værn og trapper, men også specialopgaver. 

Fleksibilitet er en central del af CP Ståls DNA og derfor har de også investeret i deres egen laserskærer, så de kan komme hurtigere i gang med opgaverne. Samtidig oplever CP Stål stigende krav til dokumentation og kvalitet gennem DS1140-certificeringer, hvilket stiller krav til både processer og udførelse.
 

En leverandør, man kan få fat på

Da CP Stål blev etableret, var det afgørende at finde samarbejdspartnere, som troede på virksomheden fra starten. ”Som nyopstartet virksomhed er man afhængig af leverandører, der er villige til at satse på en. Her oplevede vi, at Strandmøllen var meget imødekommende. Det betyder meget for os”, fortæller Casper Boiskouv.

Valget faldt naturligt på Strandmøllen, som de to stiftere i forvejen kendte fra tidligere samarbejder. Peder Vilhelm Peder Jensen siger: ”Vi kendte Strandmøllen i forvejen, og vidste hvad de stod for. De har altid været pålidelige og leveret god service, også gennem deres forhandlere”. 

For CP Stål handler valget af gasleverandør især om forsyningssikkerhed og tilgængelighed. Som Peder Vilhelm Jensen udtaler: 
”Det er vigtigt for os, at de gasser, vi har brug for, altid er på lager og at vi enten kan få dem leveret hurtigt eller nemt afhente dem selv. Vi ved at Strandmøllen er fleksible i en travl hverdag, og at de gør en indsats for at levere hurtigt.”
 

Rådgivning med fokus på kundens forretning

I samarbejdet med Strandmøllen benytter CP Stål blandt andet luftarter til laserskæring samt svejsegasser til rustfrit stål, aluminium og sort stål. Men værdien ligger ikke kun i produkterne. For CP Stål er det også afgørende, at en gasleverandør er til at få fat på, og kommer med ærlig og god rådgivning. 

Hos Strandmøllen handler rådgivning om at finde den løsning, der giver bedst mening for kundens behov og forretning. Derfor er dialogen altid baseret på kundens behov, produktion og økonomi.

En af de ting, der har haft størst betydning for CP Stål, er den fleksibilitet og forsyningssikkerhed, der blev bygget ind i samarbejdet fra starten. 

Hvis CP Stål skal beskrive samarbejdet med Strandmøllen med tre ord, er svaret klart:

Fleksibilitet. Stabilt. Konkurrencedygtigt.