CO2RE er Strandmøllens dokumenterede tilvalg for kunder, der ønsker gasser med reduceret CO₂-aftryk og dokumentation for valget. Løsningen gør det lettere at arbejde konkret med CO2-reduktion i gasforbruget og skabe et tydeligt grundlag for dialogen med indkøb, ESG-ansvarlige og andre relevante interessenter.

Navnet CO2RE står for CO2-reduktion og har samtidig en naturlig forbindelse til CORE, fordi løsningen knytter CO2-reduktion til kernen af vores gasforretning.

 

Hvorfor er CO2RE relevant?
For mange kunder fylder dokumentation, ESG, Scope 3 og klimasyn mere end tidligere. Det betyder, at der er behov for mere konkrete data om de produkter, der indgår i den daglige drift - herunder gasser.
Med CO₂RE får kunden mulighed for at vælge et lavere CO₂-aftryk på relevante gasløsninger og samtidig få dokumentation for reduktionen. Det gør valget mere konkret og lettere at forklare internt.

 

Sådan fungerer CO₂RE
CO₂RE bygger på konkrete tiltag i produktion og transport samt en dokumenteret beregning af reduktionen. I produktionen anvendes 100 % vedvarende energi, hvor det er relevant og dokumenterbart. I transporten kan reduktionen blandt andet ske ved brug af HVO og el, hvor det er relevant og muligt. Reduktionen beregnes og dokumenteres med klare afgrænsninger. Metoden er tredjepartsverificeret og følger EIGA Doc 167/20, Methodology to establish a Product Carbon Footprint.

 

CFP Standard og CO₂RE
CFP Standard viser kundens nuværende CO₂e-aftryk og fungerer som et udgangspunkt. CO₂RE er det aktive tilvalg, hvor kunden kan vælge gasser med reduceret CO₂-aftryk og få dokumentation for reduktionen.

Kort sagt: CFP Standard viser status. CO₂RE viser næste skridt.

 

Hvilke gasløsninger kan CO2RE tilvælges på?
CO₂RE kan tilvælges til flere typer gasløsninger afhængigt af kundens behov og de dele af gasforbruget, hvor der ønskes dokumentation for et reduceret CO₂-aftryk.

  • Bulk: kan tilvælges til alle bulkprodukter.

  • Komprimerede gasser: kan tilvælges til alle komprimerede gasprodukter.

  • Specifikke sites: kan tilvælges for specifikke sites, hvor der ønskes dokumentation for gasforbruget.

 

Hvad kan dokumentationen bruges til?
Dokumentationen kan bruges i kundens videre arbejde med ESG, Scope 3, klimasyn, indkøb og intern dialog. Hvordan data konkret anvendes, afhænger af kundens egne behov, afgrænsninger og rapporteringsgrundlag.

 

Ikke klimakompensation
CO2RE er ikke klimakompensation, offsetting eller en klimaneutral løsning. Det er et dokumenteret reduktionstilvalg baseret på konkrete tiltag, tydelige afgrænsninger og data, der kan forklares.
 

Du kan læse mere om CO2RE her.